Basal Humanbiologi

Syntese af proteiner og lipider til cellen selv eller til sekretion.
Kvalitetskontrol af syntetiserede proteiner.

Proteinsyntese. mRNA translateres til en aminosyresekvens.

Golgiapparatet er en stak af ca. 6 aflange sække.
Modificerer, pakker og transporterer proteiner syntetiseret på ribosemer i rER.

ATP syntese. Derfor findes de i stort tal i aktive celler, f.eks. muskelceller.

De indeholder enzymer til nedbrydning og har en sur pH. Findes f.eks. i stort tal i leveren, hvor der nedbrydes cholesterol, toxiner og medicin. Lysosomerne nedbryder også udtjente cellekomponenter.

Peroxisomerne indeholder enzymer, der bl.a. katalyserer omdannelse af hydrogen peroxid, fedtsyrer og alkohol. Findes i stort antal i lever og nyrer.

Mikrotubuli og mikrofilamenter (og intermediærfilamenter).

Mikrotubuli:
Består af tubulin-underenheder sat sammen til lange rør. Vigtige i bl.a. celledeling.

Mikrofilamenter:
Består af aktin sat sammen til netværk eller bundter, der giver cellen motilitet.

Intermediærfilamenter:
Består af forskellige proteiner afhængigt af celletypen. Vigtige i hudens celler og neuroner, men ellers er der kun få af dem i andre celletyper.

En struktur nær Golgi-apparatet og nukleus. Den består af to hule cylindre kaldet centrioler, der består af mikrotubuli. Centriolerne står venkelret på hinanden. Centriolerne destribuerer chromosomerne til dattercellerne under mitose.

Bevægelige strukturer på ydersiden af nogle celletyper. De består af mikrotubuli i 9+2 formation.
Cilia findes f.eks. på overfladen af luftvejsepithel, mens en flagella kun findes hos spermatocytter.

Vesikler er membranomsluttede sække, der kan transportere eller deponere substanser inde i cellen.

Relativt stor og sfærisk omgivet af en dobbelt lipidmembran med kerneporer.
Indeholder al cellens DNA i en væske, der kaldes nukleoplasma, der indeholder nukleolusen og chromatin vundet op omkring proteiner til chromosomer (DNA).

Lille og kompakt struktur i nukleus bestående af RNA og proteiner. Her produceres ribosomerne.

Passiv transport sker uden bidrag af ATP.

Simpel diffusion:
Når et stof bevæger sig over membranen med koncentrationsgradienten. Kan kun forekomme, hvis membranen er permeabel for stoffet, f.eks. gasser.

Faciliteret diffusion:
Til stoffer, der ikker er lipidopløslige, f.eks. ioner eller glukose. Stofferne bevæger sig med koncentrationsgradienten og bliver transporteret via en kanal eller et carrier protein.

Osmose:
Vand bevæger sig over en selektivt permeabel membran til den side, hvor der er den "laveste vandkoncentration", hvilket svarer til den side, hvor der er den højeste koncentration af f.eks. proteiner, der ikke kan krydse membranen. Vandet bevæger sig mod den side af membranen med det højeste osmotiske tryk.

Filtration:
Vand presses gennem membranen ved hjælp af det hydrostatiske tryk.

Aktiv transport kræver ATP-tilførsel.

Aktiv transport
Stoffer transporteres over membranen mod koncentrationsgradienten ved tilførsel af ATP. Her benyttes carrier proteiner(pumper), der binder til stoffet, hvorved der frigives energi, carrierproteinet ændrer konformation, og stoffet frigives til den anden side af membranen.

Endocytose og exocytose
Ved endocytose foldes cellemembranen rundt om det, der skal transporteres ind i cellen, og der afsnøres en vesikel, der kommer ind i cellen.
Ved exocytose smelter en vesikel inde i cellen sammen med cellembranen og afgiver derved sit indhold til det ekstracellulære miljø.

Pinocytose, phagocytose og receptormedieret enocytose.

Pinocytose: Bruges til f.eks. at optage små mængder væske med proteiner. En lille del af cellemebranen invaginerer og danner en lille vesikel, der opløses i cellen.

Phagocytose: Cellen optager faste ting, f.eks. bakterier el. lign. til destruktion. Den dannede vesikel smelter sammen med et lysosom, der nedbryder den phagocyterede.

Receptormedieret pinocytose: Optagelse af specifikke stoffer. Receptorer på cellemembranens yderside binder til ligander (de ønskede stoffer), hvorefter der sker endocytose.