Basal Humanbiologi

125 cards   |   Total Attempts: 188
  

Cards In This Set

Front Back
Hvad er Endoplasmatisk reticulums opgave?
Syntese af proteiner og lipider til cellen selv eller til sekretion.
Kvalitetskontrol af syntetiserede proteiner.
Hvad er ribosomernes opgave?
Proteinsyntese. mRNA translateres til en aminosyresekvens.
Hvad er Golgiapparatets opgave?
Golgiapparatet er en stak af ca. 6 aflange sække.
Modificerer, pakker og transporterer proteiner syntetiseret på ribosemer i rER.
Hvad er mitokondriernes opgave?
ATP syntese. Derfor findes de i stort tal i aktive celler, f.eks. muskelceller.
Hvad er lysosomernes opgave?
De indeholder enzymer til nedbrydning og har en sur pH. Findes f.eks. i stort tal i leveren, hvor der nedbrydes cholesterol, toxiner og medicin. Lysosomerne nedbryder også udtjente cellekomponenter.
Hvad er peroxisomernes opgave?
Peroxisomerne indeholder enzymer, der bl.a. katalyserer omdannelse af hydrogen peroxid, fedtsyrer og alkohol. Findes i stort antal i lever og nyrer.
Hvad består cytoskelettet af?
Mikrotubuli og mikrofilamenter (og intermediærfilamenter).

Mikrotubuli:
Består af tubulin-underenheder sat sammen til lange rør. Vigtige i bl.a. celledeling.

Mikrofilamenter:
Består af aktin sat sammen til netværk eller bundter, der giver cellen motilitet.

Intermediærfilamenter:
Består af forskellige proteiner afhængigt af celletypen. Vigtige i hudens celler og neuroner, men ellers er der kun få af dem i andre celletyper.
Hvad er et centrosom?
En struktur nær Golgi-apparatet og nukleus. Den består af to hule cylindre kaldet centrioler, der består af mikrotubuli. Centriolerne står venkelret på hinanden. Centriolerne destribuerer chromosomerne til dattercellerne under mitose.
Hvad er cilia pg flagella?
Bevægelige strukturer på ydersiden af nogle celletyper. De består af mikrotubuli i 9+2 formation.
Cilia findes f.eks. på overfladen af luftvejsepithel, mens en flagella kun findes hos spermatocytter.
Hvad er vesikler?
Vesikler er membranomsluttede sække, der kan transportere eller deponere substanser inde i cellen.
Beskriv nukleus
Relativt stor og sfærisk omgivet af en dobbelt lipidmembran med kerneporer.
Indeholder al cellens DNA i en væske, der kaldes nukleoplasma, der indeholder nukleolusen og chromatin vundet op omkring proteiner til chromosomer (DNA).
Beskriv nukleolus
Lille og kompakt struktur i nukleus bestående af RNA og proteiner. Her produceres ribosomerne.
Hvilke forskellige passive mekanismer findes der til transport over cellemembraner, og hvordan kendetegnes de?
Passiv transport sker uden bidrag af ATP.

Simpel diffusion:
Når et stof bevæger sig over membranen med koncentrationsgradienten. Kan kun forekomme, hvis membranen er permeabel for stoffet, f.eks. gasser.

Faciliteret diffusion:
Til stoffer, der ikker er lipidopløslige, f.eks. ioner eller glukose. Stofferne bevæger sig med koncentrationsgradienten og bliver transporteret via en kanal eller et carrier protein.

Osmose:
Vand bevæger sig over en selektivt permeabel membran til den side, hvor der er den "laveste vandkoncentration", hvilket svarer til den side, hvor der er den højeste koncentration af f.eks. proteiner, der ikke kan krydse membranen. Vandet bevæger sig mod den side af membranen med det højeste osmotiske tryk.

Filtration:
Vand presses gennem membranen ved hjælp af det hydrostatiske tryk.
Hvilke forskellige aktive mekanismer findes der til transport over cellemembraner, og hvordan karakteriseres de?
Aktiv transport kræver ATP-tilførsel.

Aktiv transport
Stoffer transporteres over membranen mod koncentrationsgradienten ved tilførsel af ATP. Her benyttes carrier proteiner(pumper), der binder til stoffet, hvorved der frigives energi, carrierproteinet ændrer konformation, og stoffet frigives til den anden side af membranen.

Endocytose og exocytose
Ved endocytose foldes cellemembranen rundt om det, der skal transporteres ind i cellen, og der afsnøres en vesikel, der kommer ind i cellen.
Ved exocytose smelter en vesikel inde i cellen sammen med cellembranen og afgiver derved sit indhold til det ekstracellulære miljø.
Hvilke tre typer endocytose findes der?
Pinocytose, phagocytose og receptormedieret enocytose.

Pinocytose: Bruges til f.eks. at optage små mængder væske med proteiner. En lille del af cellemebranen invaginerer og danner en lille vesikel, der opløses i cellen.

Phagocytose: Cellen optager faste ting, f.eks. bakterier el. lign. til destruktion. Den dannede vesikel smelter sammen med et lysosom, der nedbryder den phagocyterede.

Receptormedieret pinocytose: Optagelse af specifikke stoffer. Receptorer på cellemembranens yderside binder til ligander (de ønskede stoffer), hvorefter der sker endocytose.